Capitol View ligger højt hævet over havets overflade og tilpasset den omkringliggende natur for optimale udsigtsbetingelser. Vandsøen, Nuuk by, Godthåbsfjorden og bjergene, som knejser flot op i alle retninger, er uddrag af, hvad der dagligt forkæler øjet og konstant transformerer sig med årstidernes yndefulde skiften. En helt særlig oplevelse venter, når det markante nordlys oplyser Nuuks arktiske nat.
Mens de fleste nybyggerier blomstrer op længere og længere fra byernes midte, skiller Imeqarfik sig ud fra mængden med sin bekvemmelige nærhed til Nuuks byliv. Fra hoveddøren er der under 500 meter til nærmeste skole og idrætshal, ligesom der er cirka ti minutters gang til centrum, hvor der findes hyggelige caféer, fine restauranter og et bredt udvalg af butikker og indkøbsmuligheder.
Grønlands hovedstad byder på det hele, men har med sine cirka 20.000 indbyggere en charmerende lilleby-stemning over sig. Dens klare fortrin er kulturel mangfoldighed og en unik omkringliggende natur. Lokale kunstnere, musikere og designere formidler fortsat landets forankrede sagn og traditioner, mens det internationale fokus på Grønlands kvaliteter støt øges. Især landets uspolerede natur tiltrækker besøgende, der flittigt går på opdagelse til vands, på ski, i slæde eller til fods.
Med kort kørselsafstand til Nuuk Lufthavn og direkte flyforbindelse til blandt andet Billund, København og New York forkortes afstanden til resten af verden yderligere og danner grobund for, at den urbane og naturskønne hovedstadsregion kan blive en populær ferie- og fritidsdestination.
Flyv direkte til Nuuk fra
internationale lufthavne som
Newark i New York, København,
Billund og Aalborg.